Bliv advokat med et speciale

Bliv advokat med et speciale

At blive advokat kræver en lang og hård uddannelse, enten i København, Ålborg, Odense eller i Århus. Du skal være indstillet på, at det er hårdt arbejde, for det tager minimum 8 år før du kan kalde dig advokat. Afhængig af hvilket speciale du overvejer, skal du kigge på hvilken af de 4 byer, du vil tage din juridiske eksamen.

Sådan bliver du advokat

Første skridt for at blive cand.jur er at blive optaget på jurastudiet. Enten på Københavns, Århus, Ålborg eller Syddansk Universitet. Det kræver omkring 8 i snit fra gymnasiet for at blive optaget.

Første skridt er at læse i 3 år og få en bachelorgrad. De 3 første år giver en bred viden inden for jura, som emner strafferet, familieret, EU-ret eller forvaltningsret. De første 3 år specialiserer du dig ikke, men bliver præsenteret for de forskellige muligheder og emner.

Efter de 3 år og en Bachelorgrad kommer en kandidatgrad, der tager 2 år. På kandidatuddannelsen er der mulighed for at vælge egne fag og emner, der skal bruges til ens speciale. Som regel vil specialet afspejler det, man har valgt at specialisere sig i som færdiguddannet.

Efter de 5 år på universitetet kan man kalde sig cand.jur og kan kalde sig jurist. Jurist ikke advokat.

Næste skridt er 3 år som advokatfuldmægtig på et advokatkontor, hvor man følger en advokat, der har speciale i det man selv gerne vil have speciale i. Efter 3 års mesterlære kan man så kalde sig advokat.

Hvad laver en advokat?

Som advokat har du en bred palette af opgaver. Herunder kommer en del af de opgaver en advokat beskæftiger sig med.

  • Du rådgiver som ekspert andre mennesker i forhold til loven
  • Får dømt eller frikendt anklaget inden for lovens rammer
  • Skriver juridiske dokumenter
  • Repræsenterer din klienter under retslige handlinger
  • Du er bindeleddet mellem mennesker og loven

Typisk er en advokat specialiseret inden for et specielt område, som f.eks familieret eller strafferet. Det gør advokaten til ekspert og kan rådgive præcist og detaljeret inden for et specielt juridisk emne.

Alt afhængigt af hvilke advokatkontor du vælger, vil de enten tage alle typer opgaver og så efterfølgende uddelegere det til en advokat, der har speciale i området eller også er det et advokatkontor, der har speciale i et specielt område.

Advokat med speciale i familieret

En af de juridiske emner du som advokat kan specialisere dig i er familieret. Og hvad beskæftiger en advokat med speciale i familieret sig så med. Han beskæftiger blandt andet med

  • Ægtepagter om særeje og/eller deling af pensioner.
  • Testamenter for ægtefæller eller for singler.
  • Dødsbobehandling

Ægtepagter

Med mindre man aktivt opsøger en advokat og får særeje vil et par ved et ægteskab automatisk fælleseje. Særeje betyder, at det du og din ægtefælle ved ægteskabets indgåelse medbringer af formue, forsat er dit ved en skilsmisse. Fælleseje betyder at ved en bosondring, separation, skilsmisse, omstødelse af ægteskab eller død skal passiver og aktiver gøres op og hver ægtefælle får hver deres halvdel, uanset hvad de har bragt ind i ægteskabet.

Særeje bruges især hvis der er forskel i, hvad hver ægtefælle medbringer ind i ægteskabet.

En ægtepagt skal være skriftligt og indeholde detaljer om omfang, hvilken type af ægtepagt, eks. særeje og hvor lang tid den varer. Ud over at ægtepagten skal være skriftlig, er det et krav for at den er gyldig, at den er underskrevet af begge ægtefæller og tinglyst. Afgiften til en tinglysning koster 1.660 kr. Det anbefales at få en advokat til at varetage det juridiske og i visse tilfælde, er det en god ide både at få en ægtepagt udarbejdet med en advokat med speciale i familieret og en advokat med speciale i arveret, så der ikke opstår problemer senere i forhold til arveloven.

Testamenter

Der findes mange forskellige former for testamenter, herunder er to eksempler, hvad en advokat med speciale i familieret typisk beskæftiger sig med.

  • Børnetestamente

Et børnetestamente giver dig som forældre en mulighed for, at få indflydelse på hvem der skal have forældremyndigheden over dit barn, hvis du dør. I princippet er et par ord nedskrevet på bagsiden af en serviet nok, men de fleste vælger at få en advokat med speciale i familieret til at udfærdige et testamente. Det er vigtigt at understrege, at et børnetestamente er vejledende og det er Statsforvaltningen, der afgør ud fra hvad der er bedst for barnet. Typisk vil barnets anden biologiske forældre få forældremyndigheden.

  • Traditionelt testamente

Med mindre at der er skrevet testamente, hvor institutioner eller specifikke mennesker er nævnt, tilfalder nettoformuen de slægtninge, der er arveberettigede.  De bliver typisk del i 3 arveklasser. Den første er ægtefælde og livsarvinger, børn og børnebørn. Anden klasse er forældre, søskende, niecer og nevøer, der bliver begunstiget, hvis der ikke er arvinger i første klasse. Skulle det ske, at der heller ikke er arvinger i anden arveklasse, går skifteretten videre til tredje og sidste klasse, som omfatter bedsteforældre, onkler, mostre og fastre. Er der heller ingen arvinger i dette slægtled tilfalder arven statskassen.

Dødsboer

Når der sker et dødsfald i en familie, skal der som det første rettes henvendelse til en bedemand, der igennem sognepræsten oplyser skifteretten om dødsfaldet. Efterfølgende tages der stilling til hvordan dødsboet skal behandles. Det anbefales at få rådgivning af en advokat med speciale i dødsboer.

Skifteretten vel derefter kort tid efter rette henvendelse til familiens kontaktperson og her aftales oftest hvordan boet skal stiftes. I praksis betyder at skifte, at den dødes aktiver og passiver gøres op. Er der et hus eller lejlighed sælges det. Gæld betales og et evt. overskud overgås til den afdødes arvinger.

Selve begravelsen varetages af bedemanden, men er der penge i boet betaler det typisk for begravelsen.

Sker der et dødsfald i familien, skal du først rette henvendelse til bedemanden, som gennem sognepræsten oplyser skifteretten om dødsfaldet. Typisk vil skifteretten dog automatisk få besked om et dødsfald, hvis det sker i Danmark. Herefter skal der tages stilling til, hvordan dødsboet skal behandles. I den forbindelse er det tilrådeligt, at få rådgivning fra en dødsboadvokat.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *